Jesper Tønnes og filmholdet ved kameraet og den røde bil på Intet Vover.

Rebel Pictures · Vores historie

FROM DV TO 65MM.

Hvorfor vi laver film

Film er noget, vi deler.

Vi laver film for at tage mennesker med ind i en fortælling og give dem noget at tage med sig.

Vi elsker det håndværk, der gør det muligt: omhu i et billede, rytmen i en scene og den kunnen, et filmhold bringer sammen. Men det begynder med, at vi selv er publikum. Vi ved, hvordan det føles at sidde i en mørk biograf og blive berørt sammen med mennesker, vi aldrig har mødt. Det er den oplevelse, vi vil give videre, i vores egne fortællinger og i de film, vi laver for andre.

Instruktør Jesper Tønnes ved kameraet på Intet Vover
Jesper Tønnes · Instruktør og grundlægger

Uafhængigt filmselskab · København

Bygget på kærligheden til håndværket.

Rebel Pictures er et uafhængigt filmselskab grundlagt i 2018 af instruktør Jesper Tønnes. Vi samler holdet omkring den enkelte film og arbejder dér, hvor fortællingen fører os hen.

Læs historienLuk historien

Vores arbejde spænder fra reklamer til kortfilm og novellefilm, heriblandt prisvindende produktioner. I dag udvikler vi vores første originale spillefilm. Med os har vi erfaringen fra egne produktioner og fra arbejdet på større danske og internationale filmhold.

Det begyndte med et DV-kamera, vennerne og film lavet som teenager i Sydvestjylland. Jesper lærte filmsproget ved selv at skrive, optage og klippe. Hver film blev en mulighed for at prøve mere, forstå mere og tage ambitionen et skridt videre.

Den nysgerrighed blev grundlaget for Rebel Pictures. Siden er holdene vokset, og arbejdet har ført os fra de første digitale optagelser til 65mm film. Undervejs har Jesper arbejdet som instruktørassistent og indspilningsleder på blandt andet Copenhagen Cowboy og Kærlighed for Voksne.

Nu samler vi de erfaringer i udviklingen af Sidste Heat, vores første originale spillefilm. Lysten til at fortælle er den samme som dengang. Håndværket og menneskene omkring filmen er vokset med den.

Et ARRICAM ST klargøres på Intet Vover. Foto: Jeppe Broch Jacobsen.

Vores overbevisning

Low budget.High precision.

Vi vil give store filmiske ambitioner en reel chance for at blive til noget. Low Budget – High Precision er vores måde at tage den ambition alvorligt på. Den udspringer af erfaringen med selv at skulle finde en vej fra den første idé til den færdige film.

Vi gør os umage, fordi et filmholds tid og kunnen er værdifuld. Fordi en stærk scene fortjener vores fulde opmærksomhed. Og fordi publikum skal kunne mærke, at nogen ville noget med filmen. Arbejdsformen kan skifte fra projekt til projekt. Omtanken og kærligheden til filmhåndværket følger med.

Under udvikling

Vi har flere projekter under udvikling. Her åbner vi døren til Sidste Heat, vores første originale spillefilm.

Sidste Heat · Spillefilm under udvikling

Det sværeste løb er vejen hjem.

En tidligere speedwaykører vender tilbage til sporten og ind i et lukket fællesskab præget af loyalitet, tavshed og pres. Sidste Heat er et sportsdrama om mennesket bag hjelmen og prisen for at høre til.

Måneder med research og testoptagelser på danske speedwaybaner har lagt grunden til vores proof of concept: et første møde med filmens stemning og visuelle retning.

Udforsk Sidste Heat

Kontakt

Let’s make some trouble.

rebelpicturesmail@gmail.com